tjek lige et politi tricks {{forumTopicSubject}}

Dansk Politi Logo


jyhvbhg
Sitemap
Kontakt

* Blogs
* Debat
* Web TV
* Blad Arkiv
* Artikel Arkiv
* Om bladet
* Kontakt

Log ud
Du er her > Forside > Artikel Arkiv


Blandt nazister og særlove i Helsinge
De fire kolleger på stationen i Helsinge holder øje med de godt 42.000 indbyggere i Gribskov Kommune.
"Det er ikke engang, fordi vi har særligt mange udlændinge her i Helsinge. Der er i hvert fald ikke nogen ghetto-lignende tilstande. Men det er, som om nazismen hænger lidt fast"
Kan det være for koldt for nazister? Og hvornår er æg til udrugning rengjort godt nok? Intet spørgsmål er for stort eller for småt til Helsinges politifolk. Efter reformen ryger alt, der hører under en særlov, omkring den lille station. Det betyder, at de ansatte tit må kigge grundigt i paragrafferne, når mere eller mindre skøre sager skal håndteres. Til gengæld giver det også en masse at grine af.
Af Tania Kejser

Øremærkning af dyr. Fiskeriloven. Hegnsloven. Dyreværnssager. Gødningsregnskab. Efter reformen – eller revolutionen, som den bliver kaldt i Helsinge - er der nok at se til. Den lille station med fire politifolk skal håndtere alt, der hører under en særlov. Og dem er der mange af.

Og så er der lige nazismen. På sådan en af de første forårsdage, hvor solen bare vælter ned, er det svært at tro. Men cirka hvert fjerde år stikker den sit grimme fjæs frem i den ellers idylliske by. Faktisk har fænomenet eksisteret i så mange år, at man på stationen snakker om en forældre-generation og en børne-generation af nazister.

- Jamen, de er skøre i hovedet. Det er ikke engang, fordi vi har særligt mange udlændinge her i Helsinge. Der er i hvert fald ikke nogen ghetto-lignende tilstande. Men det er, som om nazismen hænger lidt fast. For et par år siden var der en muslimsk kvinde som fik sit tørklæde hevet af, da hun krydsede vejen. En anden gang var vi kaldt ud til en af de fester, som de holder. Hele festen var klædt ud i tyskeruniformer, og der var ingen tvivl om hvilke sange, der blev sunget. Men lige nu har vi ingen problemer med dem, de kommer mest frem om sommeren. Om vinteren sidder de og spiller banjo på deres veranda, fortæller Kim Sørensen.

Vi kender ikke de unge længere

Når man bor i Helsinge, er der en god chance for, at ens familie har boet her i flere generationer. Tilflyttere oplever man ikke så tit. Derfor kender lokalpolitiet også deres lus på travet. Eller sådan var det i hvert fald førhen.

- Vi har mistet følingen med lokalområdet efter reformen. For eksempel har vi ikke længere ansvaret for det kriminalpræventive. Tidligere havde vi undervisningsmateriale til hvert enkelt klassetrin, og vi kunne virkelig fortælle nogle ting, som lærerne ikke kommer rundt om, fortæller Lars Grove Thomsen.

- Ja, det var skidegodt. Og rigtig ærgerligt, at vi ikke kommer ud på skolerne mere. For så mødte man lige lille Brian, der var startet i første klasse, og så kendte man jo godt hans far og vidste, at her skulle man holde lidt ekstra øje. Og ganske rigtigt, så mødte man ham ti år efter i nattelivet. Nu ser man dem bare i døgnrapporterne, men har ikke ansigter på. Allerede efter bare to - tre år er meget af følingen med de unge røget, siger Kim Sørensen.

Knallert-razzia

Når de ikke møder dem på skolerne, sørger politiet for at få snakket med byens unge på andre tidspunkter. For eksempel på den årligt tilbagevendende knallert-razzia.

- Det er sjovt! Der går jo konkurrence i den, det gælder om at tage flest. Og så er folk klædt ud, så de ikke kan se, at det er politiet, der står og venter, griner Søren Vangsgaard.

- På et tidspunkt fik jeg tre i rap. Først en. Og bagefter kom hans ven. Ham fik jeg også taget. Da nummer tre var på vej, vinkede de andre ham væk. Men han blev nysgerrig og kom for at se, hvad hans kammerater lavede. Så fik jeg også ham, siger Mogens Pedersen.

- Vi får aldrig mindre end 50 ulovlige knallerter. Sidste år fik vi 54 på tre dage. Jeg lå selv og kørte rundt på knallert for at fange dem, og vi havde en aftale med en vognmand, som kørte rundt og samlede dem, vi nuppede, op. På den måde gik det hurtigere, fortæller Kim Sørensen.

- Men hold op et arbejde det blev, da vi kom hjem og skulle forberede alle sagerne. Tidligere sendte vi dem jo bare videre til sagsbehandling. Men nu skulle vi selv sørge for al skrivearbejdet. Det var hårdt, siger Lars Grove Thomsen.

Netop skrivearbejdet er med til at minimere initiativsagerne. Altså de gange, hvor de fire kolleger bestemmer sig for at slå ned på kriminalitet, der ikke bliver anmeldt, men som foregår.

- Vi har ikke tid til det, og nu har vi også fået at vide, at vi skal lade knallerterne ligge. Det er et stort tab, at vi ikke har sekretariatet mere. De vidste jo lige, hvad der skulle gøres ved en sag og hvordan den skal stilles op. For mig tager det meget længere tid, siger Søren Vangsgaard.