Dansk novelle. Hvad synes i? {{forumTopicSubject}}

Er igang med en dansk novelle. Den handler om en psykolog, der mener at der søger hjælp og har brug for at snakke ud er svage. Han vil dræbe alle svage. Det skal siges det er på 8. kl. Niveau og første gang jeg skriver en stil med den slags fortæller.

Selve novellen pt:


Nu sidder jeg her igen. Tvunget til at sidde og høre på andres problemer. Men ingen bekymrer sig om mig. En rig psykolog har jo ingen problemer. Jeg føler mig indelukket. Det brænder, som en vulkan der på vil i udbrud, men frygter alligevel.

Jeg har lyst til at ødelægge. Ødelægge mine patienter. De er for svage, de har brug for at snakke med en psykolog om deres små problemer. De er for svage til at leve. Jeg må gøre noget ved det.

Susan Kjærsgaard. 26 år. Lider af depression i højeste grad. Højgade 23A.

Det er hendes 6 besøg denne måned. Hun er svag. Hun skal udryddes.

Sessionen er slut. Jeg beder min sekretær om at aflyse mine aftaler for resten af dagen. Jeg følger hende. Gennem Blåvej, Hovedvej 3, Forbi den lokale købmand og endelig, Højgade.

Hun går ind i sin lejlighed, så jeg kan nu stige ud af bilen. Men. Hvordan kommer jeg ind? Jeg har det. Jeg siger hun glemte nogle penge hos mig.

Sådan. Jeg er inde. Det er nu det skal ske. Men hvordan? Jeg har ingen kniv eller pistol på mig. Jeg må gøre det med de bare hænder. Kvælning, det er løsningen.

Susan lukker mig ind og spørg venligt om jeg vil have noget kaffe. Hun går ud og laver det. Jeg står nu ved siden af døren når hun kommer ind tager jeg fat om halsen på hende og kvæler hende.

Nu sker det. Jeg kan høre skoenes høje klare tone. Jeg sveder som en topatlet der lige har løbet et triatlon.

Jeg tager fat om halsen på hende. Hun skriger. Jeg nyder det. Nyder at se hende svage døende blik.

Pludselig er der ingen modstand. Jeg klarede det. Jeg udryddede den første svage.